Bygningenspuljen genåbner den 28 september
15. September 2021

Energistyrelsen ønsker, at flere skal få støtte

Varmpumpeinteresserede kunder landet over har desværre haft blandede oplevelser med bygningspuljen. Interessen for energirenovering er enorm, men Energistyrelsen har endnu ikke fundet en model der efterlader alle tilfredse. Bygningspuljens første ansøgningsrunde lukkede efter blot 13 timer. Den 7 april 2021 kl.10.00 åbnede puljen igen, og her sad mere end 30.000 kunder klar ved tasterne fra morgenstunden. Mange gik skuffede fra oplevelsen, da man i realiteten kun kunne komme igennem og få indsendt en ansøgning, hvis man sad klar ved tasterne fra morgenstunden. På den baggrund har politikerne valgt at sætte taksterne ned, så flere kan få del i den generøse offentlige pulje.

7 væsentlige ændringer i bygningspuljen

Lavere tilskudssatser en tidligere runder

Tilskudssatserne er sat ned, så flere kan få tilskud. F.eks. kan du nu få 13-30.000 kr. i tilskud til varmepumpe, hvor det før var 19-42.000 kr. Tilskudsberegneren er opdateret med de nye satser. Se det fulde overblik over satserne nedenfor.

Tilskud til varmepumpe i kombination med ventilation

Du kan få tilskud til at skifte opvarmningsform til varmepumpe, hvor varmepumpen er en integreret del af en kombinationsløsning med ventilation, så du får varmepumpe og ventilationsanlæg samtidig.

Tilskud til vandbåren rumvarme ved fjernvarmekonvertering

Du kan få tilskud til at erstatte elvarme med et nyt varmesystem baseret på vand, både ved konvertering til fjernvarme og varmepumpe. Før var det kun varmepumpe.

Tilskud til store varmepumper

Det er muligt at søge tilskud til store varmepumper, f.eks. i boligforeninger uden for fjernvarmeområder.

Klimaskærm: Tilskud målrettes energimærke E, F, G

For at sikre tilskud til de boliger, der trænger mest, skal dit hus nu have energimærke E, F eller G, hvis du vil søge tilskud til isolering, vinduer eller drift. Der er ikke krav om energimærke, hvis du søger tilskud til varmepumpe.

Klimaskærm: Du kan ikke få tilskud til døre

Du kan ikke længere få tilskud til yderdøre med stor glasandel som f.eks. terrassedøre.

Bedre mulighed for tilskud til energimærke

Du kan søge tilskud til energimærker, som er udarbejdet efter 15. marts 2020 og er højst 2 år gamle. Før måtte de højst være 6 måneder gamle. Dit energimærke er fortsat gyldigt i 10 år, og du kan bruge energimærker udarbejdet fra oktober 2012 og senere til at søge tilskud.

 

Hvad kan du konkret forvente i støtte, hvis du konvertere din opvarmningskilde til jordvarme eller luft-til-vand

Der gives støtte til privatejede helårsbeboelser og virksomheder, herunder foreninger, selvejende institutioner, almene boliger mv. der ønsker at udskifte deres olie-, gas, pillefyr eller elradiatorer til fordel for klimavenlige varmepumper; jordvarme og luft-til-vand. Luft-til-luft er ikke støtteberettiget.

 

Tilskudssatsen afhænger af tre enkelte faktorer 

1) Boligens opvarmede areal. Bemærk at der kun kan gives støtte til det antal kvadratmeter som står lovligt opgivet i BBR registeret.

2) Om du vælger jordvarme eller luft-til-vand.

3) Om den pumpe du installerer er A++ eller A+++

*** OBS! En ny runde til ansøgning om tilskud åbner d. 28 September kl.09.00 (til kø) og 10.00 til ansøgning – få løbende opdateringer om tilskud og email påmindelse når puljen åbner ved at tilmelde dig vores mailingliste***

Og det er enormt vigtigt, at du sidder klar ved tasterne fra morgenstunden. Kun kunder som sad klar fra start, fik andel i forårets pulje.

Så hvis du overvejer at søge om tilskud her i 2021, vil jeg på varmeste anbefale dig allerede nu at klargøre nedenstående to ting, så du kan komme forrest i køen:

  1. Udfylde og underskrive tro og loveerklæring.
  2. Downloade dokumentation for ejerskab via Tinglysningen.

Når du har disse ting liggende (se vejledning nedenfor), kan du ikke gøre så meget mere på nuværende tidspunkt, idet vi endnu ikke ved hvornår de åbner for nye ansøgninger.

Som en gratis service, kan du tilmelde dig vores mailliste – så giver vi dig besked så snart vi ved mere.

Tilmeld dig vores mailliste her >>

1. Udfylde og underskrive tro og loveerklæring


Step 1:
Download Tro og loveerklæring ved at klikke her >>

Step 2: Udfyld og underskriv tro og loveerklæringen.

Step 3: Upload og gem den underskrevne version på din computer, så den ligger klar til ansøgningen.

2. Download dokumentation for ejerskab via Tinglysningen


Step 1:
Gå til www.tinglysning.dk 

Step 2: Vælg “Forespørg uden log ind” (se billede nedenfor)

Step 3: Vælg “Fast ejendom” (se billede nedenfor) 

Step 4: Indtast din adresse i formatet “Vejnavn 1, 1000 By” og klik derefter på “Søg 

Step 5: Når din adresse er fundet, så klik på “Tingbog

Step 6: Du lander nu på siden vist på billedet nedenfor. Hvis du har en PC: Klik ctrl + P. Hvis du har en Mac: Klik på cmd + P.

Step 7: Vælg nu “Gem som PDF” og gem derefter dokumentet på din computer sammen med den underskrevne tro og loveerklæring.

 

Så er du færdig og klar til at være den første til at søge. Hvis du har spørgsmål til hvilke tilskudene og varmepumper, kan du altid tage kontakt til os på +45 71 74 18 41 eller hej@bodilenergi.dk

Adresse og Kontaktinfo

Ragnagade 7, 2100 København Ø
Danmark

+45 71 74 18 41
Telefontider: 09.00 - 17.00 alle hverdage

hej@bodilenergi.dk

Data og privatlivspolitik

CVR: 41246421

VE godkendt Installatør

Bliv ringet op af en af vores energikonsulenter

Skriv din email og telefonnummer, så vil en energikonsulent kontakte dig til en uforpligtende samtale.

Eller tag selv kontakt på: 
+45 31 10 69 72 
Hej@bodilenergi.dk

Tak for din interesse i Bodil! Vi har modtaget dine oplysninger og en af vores energikonsulenter vil kontakte dig inden for 48 timer.