Din varmepumpe guide
21. December 2020

Jeps, den er god nok: Jeg har skrevet en guide med det formål, at give dig al den information du kunne have brug for til at finde ud af, om du skal have en varmepumpe eller ej 💃

Du kan bruge den som opslagsværk eller læse den fra ende til anden (hvis du læser den fra ende til anden, vil jeg nok anbefale dig at tage en kop kaffe til ☕️.

Jeg er godt klar over, at der kan være noget specifik information, du ikke kan finde her. Hvis det er tilfældet, så send mig endelig en mail på hej@bodilenergi.dk eller giv et kald på telefon 71 74 18 41 – så lover jeg, at vi finder svaret til dig 🎓

Her er en oversigt over, hvad guiden indeholder:

Den ultimative varmepumpe guide

Hvad er en varmepumpe?

Hvordan fungerer en varmepumpe?

Sådan virker en varmepumpe: Den korte forklaring

Sådan virker en varmepumpe: Den lange forklaring

Hvilke typer varmepumper findes der?

Luft til vand varmepumpe

Jordvarme (også kaldet jordvarmepumpe)

Luft til luft varmepumpe

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe?

Årsag 1: Din årlige varmeregning bliver mindre med en varmepumpe

Årsag 2: Det er markant bedre for miljøet med en varmepumpe

Årsag 3: Du kan få tilskud fra staten til installation af en varmepumpe

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til en varmepumpe?

Besparelse fra elvarme til varmepumpe

Besparelse fra oliefyr til varmepumpe

Besparelse fra gasfyr til varmepumpe

Besparelse fra pillefyr til varmepumpe

Hvad koster en varmepumpe?

Kan jeg få tilskud til en varmepumpe?

Krav til hus og område for tilskud til varmepumpe

Krav til varmepumpen for at kunne få tilskud

Krav til installatøren for kunne få tilskud til en varmepumpe

Hvor meget kan jeg få i tilskud til min varmepumpe?

Vedligeholdelse af varmepumpe

Varmepumpe installation

Hvad er en varmepumpe?

Helt grundlæggende er en varmepumpe en måde, du kan opvarme dit hjem og brugsvand, som du kan med eksempelvis et oliefyr, gasfyr, pillefyr, elvarme og fjernvarme.

En varmepumpe er en miljørigtig opvarmningsform, da den udnytter den energi, der allerede findes i enten jorden eller luften (alt afhængigt af modellen) til at producere den energi, der giver dig varme og varmt brugsvand i dit hus ♨️🛁

Men udover at være markant bedre for miljøet end de fleste andre opvarmningsformer, så er løsningen faktisk også bedre for din pengepung.

NB! Vær opmærksom på, at der med den nye klimaaftale pr. 1. januar 2021 kommer en række afgiftsstigninger for dig med oliefyr/gasfyr/pillefyr. Se hvad det kommer til at betyde for dig her.

Nedenfor kan du se en oversigt over den gennemsnitlige CO2-udledning og varmeregning hvert år:

Kilde: https://sparenergi.dk/forbruger/varme/varmepumper

Det vil altså sige, at hvis du har et gennemsnitligt dansk hus med oliefyr, kan du hvert år spare 14.400 kr. på varmeregningen ved at skifte til en varmepumpe (og samtidig udlede 3.800 kg mindre CO2) 

De fleste bliver også overraskede over, at en varmepumpe kan være en billigere løsning end fjernvarme, når de ser grafen.

Det er vist det, man kalder en “win-win” situation 🏆

Hvis du er i tvivl, om det giver mening for dig med en varmepumpe, har vi lavet en gratis beregner, hvor du kan se, om det giver mening for dig at skifte til en varmepumpe:

Tjek mulig besparelse nu >>

Hvordan fungerer en varmepumpe?

Hvordan en varmepumpe fungerer afhænger af, hvilken type du har. De tre mest almindelige typer varmepumper på det danske marked er:

Nedenfor har jeg skrevet to afsnit om, hvordan varmepumper fungerer. Jeg har valgt at kalde afsnittene henholdsvis “Den korte” og “Den lange” – så må du selv afgøre, hvilken du synes er mest attraktiv ✌️

Sådan virker en varmepumpe: Den korte forklaring

Varmepumpen optager varmeenergi fra en kilde med lavt temperaturniveau (luften eller jorden alt afhængigt af typen) og omdanner det til et højere temperaturniveau, som kan bruges til at opvarme dit hjem og dit brugsvand.

Hvor dit køleskab fører energien ud af køleskabet, så fører varmepumpen energien ind i en bygning. Men ellers processen faktisk den samme.

Sådan virker en varmepumpe: Den lange forklaring

Til den lange forklaring tænker jeg, vi kan starte ud med den korte forklaring tilsat nogle ekstra ord for mere kontekst:

“Varmepumpen optager varmeenergi fra en kilde med lavt temperaturniveau (luften eller jorden alt afhængigt af typen) og omdanner det via et lukket kredsløb med et kølemiddel og en kompressor til et højere temperaturniveau, som kan bruges til at opvarme dit hjem og dit brugsvand.”

For at det kan lade sig gøre, skal følgende 4 komponenter være til stede i din varmepumpe:

  1. En fordamper
  2. En kompressor
  3. En kondensator
  4. En termoventil

Hvordan spiller de 4 komponenter sammen i varmepumpen?

Lad os tage de 4 komponenter fra en ende og hvordan de arbejder sammen i processen fra kold luft / jord til varme i huset.

  • Step 1: Det hele starter i fordamperen som optager energien fra enten luften eller jorden, hvilket får kølemidlet til at koge og dermed fordampe – deraf navnet fordamperen.
  • Step 2: Den damp der bliver skabt via kølemidlet i fordamperen, bliver nu ført videre ind i kompressoren, hvor det bliver presset godt og grundigt sammen (komprimeret – deraf navnet kompressor), hvilket får trykket og dermed temperaturen til stige.
  • Step 3: Herefter ryger kølemidlet en tur forbi kondensatoren, hvor det bliver nedkølet og dermed afgiver sin varme, så det igen bliver til væske.
  • Step 4: Når kølemidlet er blevet til væske, rammer det termoventilen, der regulerer mængden af kølemiddel, der nu ryger tilbage til fordamperen, hvor hele processen starter forfra.Men hey, hvor i den proces bliver det til varme i mit hus? 🙋‍♀️

Godt spørgsmål… 💡

Det sker i kondensatoren i step 3, hvor varmen fra kølemidlet overføres til dit hus. Hvordan helt konkret, afhænger af dit varmefordelingssystem, som kan være enten vandbåren (via radiatorer og/eller gulvvarme) eller luftbåren (via varm luft, der bliver blæst ind i huset).

Hvilke typer varmepumper findes der?

De tre mest almindelige typer varmepumper er 1) luft til vand, 2) jordvarme og 3) luft til luft

 Forskel på 3 slags varmepumper

Derudover findes der også en boligventilationsvarmepumpe og en brugsvandsvarmepumpe. Disse er mindre almindelige i Danmark og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere her.

 

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe er god til helårshuse, da den kan opvarme både rum og brugsvand. Dermed kan den med fordel erstatte dit oliefyr, gasfyr, etc

Selve varmepumpen står som regel udenfor dit hus, hvor en ventilator suger luften ind gennem varmepumpen, der leder varmen videre ind i dit hus via rør (radiator eller gulvvarme).

Den er billigere at installere end jordvarme, idet der ikke skal graves jordslanger ned i haven. Derfor kræver den heller ikke så meget plads i din have.

Til gengæld er de en smule mindre effektive og giver derfor en smule mindre årlig besparelse på varmeregningen end jordvarme. Det skal dog siges at luft-til-vand har udviklet sig meget henover de seneste par år og derfor er forskellen i effektivitet mellem jordvarme og luft til vand blevet betydeligt mindre end for bare 5 år siden.

Hvad kræver en luft til vand varmepumpe:

  • 5-10 meter til din nabo: Som en del af denne type varmepumpe, står der en større ventilator udenfor dit hus. Den er ikke lydløs og bør derfor stå 5-10 meter fra din nabo, så vedkommende ikke bliver generet heraf. Alternativt kan du opsætte støjafskærmning.
  • Radiatorsystem: Denne type varmepumpe kræver, at du har vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme.

Jordvarmepumpe (også kaldet jordvarmeanlæg)

Jordvarme er god til helårshuse, da den kan opvarme både rum og brugsvand. Dermed kan den med fordel erstatte dit oliefyr, gasfyr, etc.

Denne type varmepumpe er mere effektiv end luft til vand varmepumpen og giver dermed en større årlig besparelse på varmeregningen. Til gengæld er den dyrere at få installeret, da der skal graves jordslanger ned i din have.

Disse jordslanger kan installeres både vandret og lodret, hvor den trækker varmen ud af jorden.

Den mest udbredte form for jordvarme i Danmark, er den vandrette, hvor jordslangerne ligger horisontal under eksempelvis din græsplæne.

Lodret jordvarme er dyrere at få installeret, da jordslangerne skal bores 120-180 meter ned i jorden. Til gengæld slipper man for at grave hele haven op, som ved den vandrette jordvarme.

Hvad kræver jordvarme:

  • Plads til jordslangerne: Etablering af vandret jordvarme kræver typisk omkring 300 m2 i 1 meters dybde under græsplænen for at kunne dække varmebehovet i et klassisk dansk parcelhus, men arealet afhænger af husets størrelse og varmebehov. Etablering af lodret jordvarme kræver derimod kun ca. 50×50 cm plads i haven, men skal som nævnt bores 120-180 meter ned i jorden i stedet for.
  • Radiatorsystem: Denne type varmepumpe kræver, at du har vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme.
  • Afstand til vandboring: Etableringen skal ligge minimum 50 meter fra et såkaldt alment vandforsyningsanlæg og minimum 5 meter fra et såkaldt ikke-alment vandforsyningsanlæg. Ved lodret jordvarme skal du ligge minimum 300 meter fra en vandboring.
  • Afstand til naboerne: Jordslangerne skal minimum ligge 60 cm fra dine naboer.
  • Kommunal tilladelse: Før du går i gang, skal du søge om tilladelse hos din kommune.

Luft til luft varmepumpe (Den slags kan vi ikke hjælpe med at installere, men forklaringen skal med)

En luft til luft varmepumpe bruges som regel kun i sommerhuse, da den er billig at få etableret og samtidig ikke kræver et vandbårent radiatorsystem (radiator eller gulvvarme) som luft til vand og jordvarme kræver. Derudover kan den evt. være et supplement til helårshuse, der bruger dyre opvarmningsformer som eksempelvis elvarme.

Helt grundlæggende tager en luft til luft varmepumpe udendørs luft og bruger det til at omdanne varme, som den så kan varme luften inde i boligen med. Derfor kan denne type varmepumpe ikke opvarme dit brugsvand og egner sig samtidig bedst til større sammenhængende rum som et køkken-alrum, etc. 

Hvad kræver en luft til luft varmepumpe:

  • Drift: Det anbefales, at man jævnligt tjekker indedelens filter og støvsuger det minimum 1 gang om måneden.
  • Pas på køling: Nogle luft til luft varmepumper begynder at køle, hvis temperaturen i din bolig overstiger et vist niveau. Det kunne for eksempel være hvis du samtidig bruger din brændeovn. 

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe?

Der kan være mange årsager til at vælge en varmepumpe. Her gennemgår vi de tre typiske årsager til, at du bør vælge en varmepumpe til opvarmning af dit hus og brugsvand.

  1. Din årlige varmeregning bliver mindre med en varmepumpe 💰
  2. Det er markant bedre for miljøet med en varmepumpe 🌱
  3. Du kan få tilskud fra staten til installation af en varmepumpe 💵

Lad os dykke lidt ned i de tre årsager.

Årsag 1: Din årlige varmeregning bliver mindre med en varmepumpe

Den væsentligste årsag til, de fleste vælger at skifte til en varmepumpe, er simpelthen, at de sparer penge hvert eneste år på deres varmeregning.

Nedenfor kan du se, hvor meget den gennemsnitlige dansker kan spare om året på sin varmeregning:

    • Elvarme: Du vil gennemsnitligt kunne spare 18.500 kr. hvert år på din varmeregning, hvis du skifter fra elvarme til varmepumpe.
    • Oliefyr: Du vil gennemsnitligt kunne spare 14.400 kr. hvert år på din varmeregning, hvis du skifter fra oliefyr til varmepumpe.
    • Gasfyr: Du vil gennemsnitligt kunne spare 4.500 kr. hvert år på din varmeregning, hvis du skifter fra gasfyr til varmepumpe.
    • Pillefyr: Du vil gennemsnitligt kunne spare 2.800 kr. hvert år på din varmeregning, hvis du skifter fra pillefyr til varmepumpe.(Ovenstående tal er baseret på et gennemsnitligt dansk parcelhus. Tag vores gratis test og se, om det giver mening for dig ved at klikke her.)

Årsag 2: Det er markant bedre for miljøet med en varmepumpe

Hvis ikke det økonomiske incitament var nok i sig selv, så er en varmepumpe også signifikant bedre for miljøet, da du vil komme til at udlede markant mindre CO2.

Nedenfor kan du se, hvor meget mindre CO2 den gennemsnitlige dansker kan spare i udledning om året ved at skifte til varmepumpe:

    • Elvarme: Du vil gennemsnitligt kunne spare miljøet for 3.700 kg CO2 hvert år, hvis du skifter fra elvarme til varmepumpe.
    • Oliefyr: Du vil gennemsnitligt kunne spare miljøet for 3.800 kg CO2 hvert år, hvis du skifter fra oliefyr til varmepumpe.
    • Gasfyr: Du vil gennemsnitligt kunne spare miljøet for 2.000 kg CO2 hvert år, hvis du skifter fra gasfyr til varmepumpe.
    • Pillefyr: Man siger officielt at pillefyr er CO2 neutrale da træer optager CO2. Men der udskilles faktisk ret meget CO2 ved afbrænding biomasse og piller. Så disse er kun CO2 neutrale hvis man køber fra et certificeret sted hvor der er sikkerhed for, at der bliver plantet lige så mange træer som der bliver brændt. 
      (Ovenstående tal er baseret på et gennemsnitligt dansk parcelhus.)

Sammenlignet svarer 3.800 kg CO2 til 21.100 kørte kilometer i benzinbil. Det er altså mere end hvad en gennemsnitsdansker kører i deres bil på et år (16.000 km 😮). 

Årsag 3: Du kan få tilskud fra staten til installation af en varmepumpe

Fra den 15. oktober 2020 kan du søge om tilskud til installation af din varmepumpe fra en pulje på 245 millioner danske kroner.

Størrelsen på tilskuddet, du kan søge om, afhænger af varmepumpe typen og størrelsen på dit hus, men ligger på mellem 22.000 kr. og 45.000 kr.

Hvis dit hus eksempelvis er mellem 151-200 m2 og du vælger en A+++ varmepumpe, kan du få følgende tilskud:

  • Luft til vand varmepumpe: 31.000 kr. i tilskud.
  • Jordvarmepumpe: 38.000 kr. i tilskud.

Vi hjælper dig selvfølgelig gratis med din ansøgning. Se hvordan vi hjalp Niels Christian Sørensen fra Holstebro ved at klikke her.’

NB! Puljen for 2020 er tilsyneladende allerede brugt, men tjek denne guide hvor vi hjælper dig til at gøre klar til tilskud i 2021

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Hvilken varmepumpe du skal vælge, afhænger af en del forskellige parametre:

  • Størrelsen på dit hus.
  • Dit brugsmønster.
  • Afstand til dine naboer.
  • Afstand til vandboringer.
  • Om du har vandbårne radiatorer / gulvvarme.
  • Om det er til et helårshus eller sommerhus.
  • Om varmepumpen skal være supplement til anden varmekilde eller være eneste varmekilde.
  • Dit budget.
  • Støj.
  • Forsikringer.
  • Diverse tilladelser.
  • Energimærke.
  • Om du kan få tilskud eller ej.
  • Installation.
  • Adgang til fjernvarme
  • Planlagt fjernvarme
  • Etc.

De mange punkter kan godt virke lidt skræmmende ved første øjekast og der er også mange ting, det er væsentlige at tage stilling til. Derfor anbefales det altid, at du taler med en professionel og kompetent rådgiver. Især hvis du overvejer udskiftning i dit helårshus.

Hos Bodil Energi har vi samlet hele pakken i én løsning, hvor vi klarer alt fra den første afklaring med dig til valg af varmepumpe, søgning om energitilskud og til varmepumpen er installeret og klar til at opvarme dit hus og brugsvand.

Tjek (gratis) om det kan betale sig for dig at skifte til varmepumpe ved at klikke her.

Book et gratis telefonmøde med af vores energirådgivere, hvor I kan afklare, hvad der giver mening for dig. Klik her

Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til en varmepumpe?

Jeg ville gerne give dig et simpelt svar, men det afhænger af nogle forskellige faktorer, såsom størrelsen på dit hus, hvilken varmekilde du har nu, etc.

Men nedenfor kan du se, hvad den gennemsnitlige årlige besparelse på varmeregningen er for et klassisk dansk parcelhus, hvis du skifter til en varmepumpe:

Besparelse fra elvarme til varmepumpe

Hvis du i dag har elvarme, vil du gennemsnitligt kunne spare 18.500 kr. hvert år på din varmeregning, såfremt du skifter til en varmepumpe i stedet for. Derudover vil du ydermere kunne spare miljøet for 3.700 kg CO2 hvert år.

Besparelse fra oliefyr til varmepumpe

Hvis du i dag har et oliefyr, vil du gennemsnitligt kunne spare 14.400 kr. hvert år på din varmeregning, såfremt du skifter til en varmepumpe i stedet for. Derudover vil du ydermere kunne spare miljøet for 3.800 kg CO2 hvert år.

Besparelse fra gasfyr til varmepumpe

Hvis du i dag har et gasfyr, vil du gennemsnitligt kunne spare 4.500 kr. hvert år på din varmeregning, såfremt du skifter til en varmepumpe i stedet for. Derudover vil du ydermere kunne spare miljøet for 3.800 kg CO2 hvert år.

Besparelse fra pillefyr til varmepumpe

Hvis du i dag har et gasfyr, vil du gennemsnitligt kunne spare 2.800 kr. hvert år på din varmeregning, såfremt du skifter til en varmepumpe i stedet for.

Hvad koster en varmepumpe?

Prisen for en varmepumpe afhænger selvfølgelig af dine individuelle ønsker og behov i forbindelse med din bolig. Nedenstående priser er derfor baseret på et gennemsnitligt dansk parcelhus – ønsker du en præcis pris, er du altid velkommen til at ringe til os på 71 74 18 41 og tale med en af vores energirådgivere ganske gratis.

Det billigste alternativ på markedet er en luft til luft varmepumpe, hvor en mellemklasse model inkl. installation koster ca. 15.000-20.000 kr. Det skyldes, at en luft til luft varmepumpe kun er beregnet til sommerhuse eller som supplement til en eksisterende  varmekilde og samtidig ikke opvarmer brugsvand.

En luft til vand varmepumpe er en lidt større investering, i det den opvarmer radiatorer, gulvvarme og dit brugsvand – altså din eneste nødvendige varmekilde i dit hus. For en mellemstor model inkl. installation koster det typisk omkring 100.000 kr. Det kan ved første øjekast måske virke uoverskueligt, men her skal du huske at have følgende med i din betragtning:

  • Energitilskud: Som beskrevet tidligere, kan et gennemsnitligt dansk parcelhus få ca. 31.000 kr. i energitilskud fra staten. Altså vil du kun skulle betale 69.000 kr.
  • Årlig besparelse: Ved eksempelvis at skifte fra oliefyr til varmepumpe, vil du gennemsnitligt kunne spare 14.400 kr. på din varmeregning hvert år.
  • Fordelagtigt lån: Hvis du har brug for et lån til din varmepumpe, har vi indgået en særlig aftale med Nordea, der giver dig muligheden for et fordelagtigt lån.

Det betyder, at din investering i en varmepumpe har betalt sig hjem efter ca. 5 år, hvorefter du vil have 14.400 kr. ekstra til rådighed hvert år i ren besparelse på din varmeregning.

Kan jeg få tilskud til en varmepumpe?

NB! Puljen for 2020 er allerede tom. Bliv klar til at søge i 2021, når der åbnes for at søge tilskud fra den nye pulje Klik her. 

For at kunne få tilskud til din varmepumpe, er der en række krav, du skal leve op til.

Krav til hus og område for tilskud til varmepumpe

Som udgangspunkt kan du få tilskud til din varmepumpe, hvis du bor i et helårshus i et område uden for eksisterende eller planlagt fjernvarme 

Derudover kræves det, at din nye varmepumpe erstatter enten et oliefyr, gasfyr, biokedel eller elvarme. Tjek eventuelt din besparelse ved at klikke her.

Krav til varmepumpen for at kunne få tilskud

Udover kravene til dit hus og det område, du bor i, er der også nogle krav til selve den varmepumpe, du skal vælge:

  • Den skal være eldrevet.
  • Den skal forsyne et vandbårent system (fx vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme).
  • Den skal benytte enten udeluft eller varme fra jorden som varmekilde (altså skal det være en luft til luft varmepumpe eller jordvarmepumpe).
  • Den skal bruges til både rumopvarmning og opvarmning af dit brugsvand i en varmtvandsbeholder (varmtvandsbeholderen kan være både fritstående eller integreret i varmepumpen).
  • Den skal være enten A++ eller A+++ mærket.
  • Der gives ikke tilskud til hybrid løsninger

Alle varmepumper hos Bodil Energi lever naturligvis op til disse krav.

Krav til installatøren for kunne få tilskud til en varmepumpe

For at kunne få tilskud til din varmepumpe skal selve installationen udføres og faktureres af en såkaldt VE-montør eller en VE-installatør, der er godkendt efter VE-godkendelsesordningen til henholdsvis montering og installation af varmepumper.

Alle installatører hos Bodil Energi lever naturligvis op til disse krav.

Hvor meget kan jeg få i tilskud til min varmepumpe?

Størrelsen på det tilskud, du kan få til din varmepumpe, afhænger af to faktorer:

  1. Størrelsen på dit hus.
  2. Effektiviteten af varmepumpen.

Du kan se satserne fra puljen 2020 på denne side, men det er ikke klart endnu hvad tilskudsatserne i 2021 kommer til at være.
Det ser dog ud til at puljen kommer til at være omkring 675 millioner. 

Vedligeholdelse af varmepumpe

I udgangspunktet kræver din varmepumpe ikke noget vedligeholdelse, når først den er installeret.
Dog er du forpligtet til at få lavet et årligt serviceeftersyn af en uddannet servicemontør.

Varmepumpe installation

Vi vil altid anbefale dig at få installeret din varmepumpe af en professionel. Det betyder, at installatøren skal være VE-godkendt.

En VE-godkendt installatør har nemlig de dokumenterede kompetencer til, at kunne installere dit varmepumpeanlæg korrekt, så du får mest muligt ud af det.

Derudover er det også et krav for at kunne få tilskud til din varmepumpe, at installationen sker ved en VE-godkendt installatør. Hos en VE-godkendt installatør er der samtidig minimum 2 års reklamationsret, medmindre leverandøren tilbyder yderligere garanti.

Alle installatører hos Bodil Energi er naturligvis VE-godkendte. 


Det var den guide, ræk endelig ud til os hvis du har nogle spørgsmål. 

Adresse og Kontaktinfo

Ragnagade 7, 2100 København Ø
Danmark

+45 71 74 18 41
Telefontider: 09.00 - 17.00 alle hverdage

hej@bodilenergi.dk

Data og privatlivspolitik

CVR: 41246421

VE godkendt Installatør

Bliv ringet op af en af vores energikonsulenter

Skriv din email og telefonnummer, så vil en energikonsulent kontakte dig til en uforpligtende samtale.

Eller tag selv kontakt på: 
+45 31 10 69 72 
Hej@bodilenergi.dk

Tak for din interesse i Bodil! Vi har modtaget dine oplysninger og en af vores energikonsulenter vil kontakte dig inden for 48 timer.