Hvordan påvirker et skift til varmepumpe mit energimærke?
6. August 2020

Ifølge energistyrelsens artikel her bekræftes det, at du i de fleste tilfælde vil få et betydeligt bedre energimærke ved at skifte et olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe.

Det skyldes at de varmepumper (luft-til-vand eller jordvarme) der findes i dag er meget mere effektive end olie- og gasfyr, og det vil man kunne se på energimærket. Varmepumpen kan konservativt anlagt omsætte 1 kWh strøm til 2,5 kWh varme, og bruger dermed kun 40 pct. af den energi, som det tidligere fyr gør.

Det vil sige at en varmepumpe har et lavere behov for det man kalder tilført energi.

Men en varmepumpe bruger elektricitet, som produceres fra både, gas, kul, biomasse, vind og sol. Det afspejler sig i den såkaldte energifaktor for elektricitet. Den er i øjeblikket 1,9. I takt med at en stadig større del af strømmen bliver leveret af vindkraft og solceller og strømmen bliver grønnere, vil energifaktoren også justeres og er allerede blevet nedjusteret af samme grund.

luft til vand-varmepumpe i have

 

Energistyrelsen har dette eksempel:

Eksempel

Et hus med et varmebehov på 10.000 kWh/år og et oliefyr, hvor kedlen har en virkningsgrad tæt på 1. For olie er energifaktoren 1. Dermed beregnes behov for tilført energi som:

(10.000 / 1) x 1 = 10.000 kWh/år

En varmepumpe drives af elektricitet, der har en energifaktor på 1,9. Så hvis oliefyret udskiftes med en varmepumpe ser beregningen af behovet for tilført energi således ud:

(10.000 / 2,5) x 1,9 = 7.600 kWh/år

Udskiftningen af oliefyret giver altså et lavere behov for tilført energi, og det kan dermed betyde, at du får et bedre energimærke. Det kan aldrig betyde, at man får et ringere energimærke.

Er du interesseret i at forstå mere af det tekniske omkring varmepumper, har vi lavet en side med mange svar på både tekniske og praktiske spørgsmål på vores spørgsmål og svar side

Adresse og Kontaktinfo

Ragnagade 7, 2100 København Ø
Danmark

+45 71 74 18 41
Telefontider: 09.00 - 17.00 alle hverdage

hej@bodilenergi.dk

Data og privatlivspolitik

CVR: 41246421

VE godkendt Installatør

Bliv ringet op af en af vores energikonsulenter

Skriv din email og telefonnummer, så vil en energikonsulent kontakte dig til en uforpligtende samtale.

Eller tag selv kontakt på: 
+45 31 10 69 72 
Hej@bodilenergi.dk

Tak for din interesse i Bodil! Vi har modtaget dine oplysninger og en af vores energikonsulenter vil kontakte dig inden for 48 timer.